Danskerne er vilde med bed and breakfast. Konceptet, hvor vi mennesker lukker hinanden ind i vores hjem og tilbyder en seng og noget morgenmad. Det er ofte nemt og uformelt at komme forbi og leje et værelse på et bed and breakfast, og så koster det langt mindre end et hotel eller kro. Det er blevet populært at åbne sit hjem for andre og udnytte de ekstra værelser, som ikke er i brug. Det er både smart udnyttelse af ens bolig, men også en måde at tjene lidt ekstra skillinger på.
Den billige og personlige løsning
For mange mennesker er det vigtigste ved en overnatning, når vi rejser, prisen. Derfor har bed and breakfast konceptet vundet frem. Da ejerne sjældent lever udelukkende af udlejning af værelser og mest gør det som en fritidshobby, fordi de nu alligevel har værelserne og mulighederne for det, er det typisk en meget konkurrencedygtig pris. De fleste tilbyder en seng i hyggelige og private omgivelser meget billigt, og så får du endda en omgang morgenmad, typisk lavet af værten, før du rejser videre.
Det er ikke kun prisen vi danskere værdsætter ved bed and breakfast. For mange er det også en ære og en utrolig spændende oplevelse at blive lukket ind i et privat hjem fremfor at bo på et hotel. Derved kan du altid få en hyggelig sludder om dagens oplevelser, det område du befinder dig i, og hvad du skal lave de kommende dage. Især, hvis man rejser alene, kan denne del af oplevelsen være et hit.
Det er ikke kun i Danmark bed and breakfast er populært. Især i Storbritannien, hvor ideen egentlig startede, er det utrolig populært, men også i resten af verden. I dag kan du i stort set alle byer i hele verden finde folk, der udlejer deres private hjem.