Alle kan spille brætspil – og der findes brætspil til alle. Udbuddet af brætspil er enormt – og det bliver stadig større.
Den popularitet som brætspil igen har nået, afspejler sig hos spiludviklerne. Disse laver ikke kun nye spil til vores telefoner, tablets og computere – de laver i stigende grad fysiske brætspil, som spilles på de hyggelige aftener med kæresten, ægtefællen, børnene, familien eller vennerne.
At bænke sig omkring et brætspil er igen blevet populært – og der sælges brætspil som aldrig før.
Rigtig mange har efterhånden taget denne tendens til sig. I dag er det slet ikke unormalt, at man har genindført regelmæssige spilledage. Pensionister mødes for eksempel til en ugentlig eftermiddag over et brætspil, familien med småbørn spiller hver lørdag eftermiddag inden aftensmaden, mens familien med de større børn måske har fast spilleaften om onsdagen.
Mange unge har fundet ud af, at det er hyggeligere at mødes på skift hos hinanden lørdag aften, drikke et par øl og hygge sig med et brætspil i stedet for at gå i byen.
De mange – og også de mange nye – brætspil, kan gøre det svært at finde netop det brætspil, der passer til dig og dem, du skal spille det sammen med.
En god forhandler af brætspil kan vejlede om antal spillere, spillets form, hvilke alderstrin spiller egner sig til og sværhedsgraden. Løsningen er selvfølgelig at have flere spil, så man er dækket ind, hvad enten der skal spilles med børn – eller rigtige ”spillehajer”, der kan lide et svært og udfordrende spil (der måske kan vare i mange timer).
Find det brætspil der passer til antal, alder – og dit humør
Brætspil er mange ting. Nogle spil kræver viden om specifikke emner, nogle er meget strategisk orienterede, mens andre er mindre krævende. I nogle spil er det en terning, der bestemmer, hvordan spillet udvikler sig – og hvem der vinder. Sådanne spil har også sin berettigelse. De er for eksempel perfekte, hvis børnene skal deltage i spillet. Her har børnene lige så stor chance for at vinde, som de voksne – og de voksne kan slappe af med et sådant spil, hvor man ikke skal bruge hovedet alt for meget. Hermed er der mere tid og overskud til at hengive sig til netop det, som brætspil også kan inspirere til; hygge og samvær.
De fleste har sikkert erkendt det fornuftige i at slippe vores elektroniske enheder en gang imellem – og slippe den afhængighed af disse, der stadigt oftere omtales i medierne.
Dette kan selvfølgelig være en medvirkende årsag til, at brætspil igen er blevet så populært. Årsagen skal måske også findes i den kendsgerning, at vi danskere elsker at hygge os og har fundet ud af, at det gøres bedst i samvær med børnene, familien eller netop de venner, man har lyst til at tilbringe en hel aften med.
Derfor er det måske nu, at du skal tjekke skabet og se, hvilke brætspil du ligger inde med. Det vil sikkert inspirere dig til at tjekke det store udvalg af nye brætspil, som din forhandler kan tilbyde.
Herefter er det bare at vælge det spil, der tiltager dig – og nyde brætspillet og alle de muligheder, det åbner.