Lige siden jeg fik min allerførste iPhone, har jeg beskyttet dem med iPhone covers. Jeg har haft mange forskellige – nogle har været sjove, andre stilfulde og endnu andre har været udtryk for nogle af de ting, jeg holder af. Det kunne for eksempel være et rockband, en forfatter, økologi eller alle mulige andre ting, som jeg synes er en del af min personlighed.
I perioder har jeg endda haft en pæn stor samling af iPhone covers i min kommodeskuffe, så jeg havde mulighed for at skifte dem ud alt efter lejligheden, mit humør – eller simpelthen min påklædning. Men det var vist også en lille smule ekstremt.
Men man skal ikke undervurdere sit iPhone cover. Jeg er klar over, at man godt kan overleve uden at matche sit iPhone cover til sin påklædning! Men jeg har én oplevelse, som jeg ikke ville have været foruden, og i den historie spiller mit iPhone cover en stor rolle.
En aften havde jeg ladet mig lokke i byen af nogle venner. Jeg var egentlig ikke rigtig i festhumør, men de blev ved med at prøve at overtale mig, og til sidst sagde jeg okay. “Men jeg skal lige klæde om,” sagde jeg og smuttede ind i soveværelset. Jeg gjorde egentlig ikke rigtig noget ud af min påklædning – skiftede bare t-shirten – men efter en hurtig indskydelse skiftede jeg også mit iPhone cover ud. Jeg ville gerne vise, at mit humør ikke var så højt, så jeg fandt et iPhone cover frem, som var ret farvestrålende og i graffitistil, og som forestillede en ret bistert udseende bulldog iført kongekrone. “Så kan de alle sammen se, at jeg ikke er glad,” tænkte jeg.
Senere på aftenen sad jeg og kedede mig bravt i baren på et eller andet intetsigende diskotek. Mine venner, som havde haft så travlt med at lokke mig med i byen, var forlængst forsvundet, og nu sad jeg her for mig selv og havde kun min halve fadøl at muntre mig med. Jeg fortrød bittert, at jeg havde ladet mig overtale.
Lige indtil en pige satte sig på stolen ved siden af mig. Jeg så hende godt – og hun så dejlig ud – men hun ænsede ikke mig. Hun vinkede bartenderen hen til sig og bestilte 4 Breezers. “Sikkert til veninderne,” tænkte jeg og tog en slurk af min øl. Pigen sad og kiggede sig omkring, mens hun ventede på, at bartenderen skulle komme med hendes Breezers. Og pludselig faldt hendes blik på min iPhone, som lå ved siden af mig med bagsiden opad.
“Fedt iPhone cover” bemærkede hun. “Er det sådan, du har det?”
Først blev jeg lidt forvirret. Men så forstod jeg, at hun havde set den bistre bulldog på mit iPhone cover, og at hun havde set, at det var netop sådan, jeg havde det den aften. Jeg drejede mig hen mod hende og begyndte at snakke.
Vi er stadig kærester i dag – og jeg har skiftet mit iPhone cover ud med et, der er lidt mere muntert end den bistre bulldog.