En af mine kolleger fortalte forleden dag i frokostpausen, at han dagen før havde haft besøg af skorstensfejeren, der skulle rense skorstenen til hans brændeovn. Skorstensfejeren havde bemærket, at der var alt for meget sod i skorstenen og havde spurgt min kollega, hvad han egentlig brændte i sin brændeovn.
Det er stort set kun godt og tørt løvtræ, havde min kollega svaret, hvorefter skorstensfejeren spurgte, om han nogensinde brændte noget papir af i ovnen. Og ja, det gjorde han da. De her forbandede tilbudsaviser, som postkassen bliver fyldt med hver uge, skal man jo af med, så dem smider jeg da ind i brændeovnen, når der er godt ild i den.
Jamen, der har vi nok forklaringen på det tykke lag sod, der sætter sig i din skorsten, for sådan en tilbuds avis er jo i de fleste tilfælde trykt på noget glittet papir og med masser af trykfarve i, og det er den rene gift for en skorsten, havde skorstensfejeren forklaret.
Det kan gå an med almindeligt avispapir, som giver en langt mere fuldstændig forbrænding, men reklametryksager eller ugeblade, der også er trykt på glittet papir, må man altså ikke brænde af i sin brændeovn. Det tykke lag sod, de kan afsætte, øger risikoen for en skorstensbrand ganske betydeligt, havde skorstensfejeren forklaret.
Min kollega vidste ikke, at det hang sådan sammen, og han var ærgerlig over det, for hvordan skulle han nu komme af med de mange reklamer? En af de andre foreslog ham at sætte en mærkat med ”Nej tak til reklamer” på sin postkasse.