Vinterferien er et tilbagevendende fænomen hvert eneste år, der finder sted enten i uge 7 eller 8, alt efter om bopælen siger Jylland, Fyn eller Sjælland. På en folkeskole og i gymnasiet er der ikke megen tvivl i forhold til, hvad man skal benytte denne gode ferietid til. Men i forhold til efterskolen er det straks sværere.
I og med, at man på en efterskole bor der hele året, er vinterferien en oplagt mulighed for at komme hjem og besøge ens forældre og gamle venner, hvor end man kommer fra. Men det ville være en skam blot at tage væk fra det hele, da der ofte i netop vinterferien afholdes masser af aktiviteter i og omkring efterskolerne for de elever, der alligevel vælger at blive.
Eleverne får frihed og vælger selv i vinterferien
Jeg var selv til en introduktionsdag for en efterskole for godt et par måneder siden, da min lillebror starter på en af slagsen på Sydfyn her efter sommerferien – skrivende stund lige nu er juli 2012. På denne introduktionsdag blev det gjort klart for os, at det bestemt ikke var alle elever, der tog hjem i vinterferien. Tværtimod var det næsten nærmere reglen end undtagelsen og blive.
Dette hænger sammen med, at eleverne på en efterskole ofte er underlagt meget faste rammer. De ved, hvornår de er i skole, hvornår de skal vaske tøj, hvornår de skal hjælpe med at lave mad og så videre. Noget af denne struktur ryger i vinterferien, hvor det hele pludseligt bliver mere frivilligt og eleverne bliver overladt til at underholde sig selv.
Det står eleverne på min lillebrors kommende efterskole frit at vælge, hvad de vil bruge efterskolen på. Nogle vælger at arrangere filmmarathoner lig Ringenes Herre & Harry Potter, mens andre hellere vil bruge tiden udenfor på fx at sejle i kajak, at klatre i træer eller at forsøge at bestige Himmelbjerget 10 gange på en enkelt dag. Med et par hundrede elever på en almindelig efterskole burde det desuden være mere end let at finde en ven eller to at lave aktiviteterne sammen med.
Min bror? Han kommer nok hjem
Min bror var dog ikke sen til at tage stilling trods de mange muligheder for selv at vælge i en vinterferie. Hans efterskole ligger godt hundrede kilometer fra hvor vi bor på Fyn, og derfor er det ikke just hver eneste weekend, han har mulighed for at komme hjem og sige hej. Når han så endeligt ville få chancen, var han helt sikker på, at han også ville udnytte den.
Nu er han endnu ikke begyndt på sin efterskole og der er lang tid til vinterferien. De venner, jeg selv har haft både på universitetet og på gymnasiet, har alle været ekstremt glade for at gå på efterskole og har ikke været sene til at sige “JA!” til re-unions hvert eneste år. Måske min lillebror har det på samme måde på hans kommende efterskole, når klokken slår uge 7 til 8 og også han får vinterferie?
Det vil tiden vise. Men sikkert er det, at min bror på efterskolen både har muligheden for at blive hjemme og nyde tiden med venner og komme hjem til moders kødgryder.