Når du får økonomisk rådgivning om investering i investeringsforeninger, aktier, obligationer, erhvervsejendomme, solceller eller andet, bør du altid være på vagt overfor, hvad der ligger af incitament bag rådene. Står du over for en sælger eller en der giver uafhængig økonomisk rådgivning?
Incitamenter på finansmarkederne
Man plejer at sige, at det er altafgørende for prisen af en ejendom, hvor den ligger. På finansmarkedet er incitament kode ordet. Står over for en sælger eller en rådgiver? Og uanset hvad, kan du altid overveje, hvordan du vurderer kvaliteten af de råd du modtager. Hvis du kan vurdere kvaliteten af de råd du modtager, er du så ikke god nok til stoffet selv? Ok, så lad os antage, at du ikke kan vurdere rådene. Det er derfor du søger dem i første omgang. Hvad tror du så tjener dig bedst – uvildig økonomisk rådgivning hvor rådgiveren har samme interesse som dig så langt hen af vejen som muligt, eller at du får råd af en som er ude på at sælge dig noget? Hvis du står overfor en sælger kan du nemlig støde på følgende problematik.
Aktieinvestering er dyrere end obligationsinvestering
I den ene eller anden udstrækning, vil du altid blive stillet overfor et valg om at investere dine penge. Eksempelvis din pension, hvis du arver, eller blot hvis du gennem dit job eller i din rolle som virksomhedsejer tjener mere end du bruger og sætter dem til side til senere. Lad os holde os fra alternative investeringer erhvervsejendomme, solceller, vindmøller og råvarer og groft skære dem fra, fordi du oftest ikke bør røre dem. Det gør, at vi står tilbage med valget om at investere i aktier og obligationer på dine pensioner og for din almindelige opsparing og selskabsmidler.
I langt de fleste tilfælde koster det mere at investere i aktier end i obligationer. Det ses ved, at danske investeringsforeninger og udenlandske fonde med aktier er dyrere end investeringsforeninger og fonde med obligationer. I henhold til oplysninger fra InvesteringsForeningsRådet er prisen 0,9 % af formuen (median) for at bruge en dansk investeringsforening til globale obligationer og 2,1 % til globale aktier.
Med de tal in mente konkluderer jeg forsigtigt, at den der råder dig til at købe aktier, hvad end det er en økonomisk rådgiver eller sælger, tjener mere på at du vælger mange aktier. Og det gælder også selvom du ikke bruger investeringsforeninger. Eller for den sags skyld jagter billige kviklån?
Investeringsforeninger har også incitament til at vælge aktier
Lad os sige at du får anbefalet enkelt aktier og enkelt obligationer. I mange tilfælde bliver den der rådgiver dig og investeringsforeninger aflønnet som en procentdel af formuen – eksempelvis 1 %. Hvis nu du placerer mere i aktier end obligationer og aktierne giver et højere forventet afkast, så vil rådgiveren/sælgeren eller investeringsforeninger tjene mest på, at størstedelen af din formue placeres i aktier. Med aktier bør din formue jo vokse sig større, og det er sjovere at få 1 % af en million end af 500.000 kroner. Dermed er der som sagt incitament til at du får anbefalet flest aktier.
I sådanne tilfælde er det en overvejelse værd at få uvildig økonomisk rådgivning, hvor det uvildige består i, at rådgiveren ikke tjener mere på, om du vælger mange eller få aktier og tager mest muligt risiko.