Hvad er egentlig luksus? Det afhænger nok i høj grad af, hvem der spørges. For nogle mennesker i fattige dele af verden, er en seng og et måltid den ypperste luksus – for andre skal der en Ferrari mere i garagen, før der kan tales om reel luksus. Lad os være enige om, at det er en individuel betragtning. For min kone for eksempel er det bestemt ikke en luksus at bruge 8-9.000 kr. om måneden på tøj og smykker, og det gør hun så. For andre ville det være en luksus at kunne bruge det beløb på et år. Altså: Luksus er en blød betegnelse for noget, der rækker ud over den hverdag, det enkelte menneske har. God definition, ikke?
Støvsuger, vinskab og sous vide grej
Jeg fik ønskeseddel fra min familie forleden, og i den var der nogle punkter, der gjorde mig nysgerrig. Det var faktisk den del af ønskesedlen, der kom fra Gert og Ingeborg, som især gjorde min indbyggede nysgerrighed vakt. De havde nemlig nogle ting på deres ønskeseddel, som jeg dårligt selv vidste, hvad var.
Sous Vide koger? Hvad pokker er det for en størrelse, tænkte jeg. Men heldigvis har vi da internettet, og jeg fandt ud af, hvad sådan en fætter er:
[box] En Sous Vide koger er til at tilberede kød under vakuum – ganske enkelt. Så blev vi da så kloge – og det er typisk for Gert at ønske sig sådan noget. Ingeborg kan ikke koge et æg, så det er ikke fra hende, det kommer. [/box]Så langt – så godt. Men fra samme herlige par mennesker kom også ønsket om et vinskab, og det ved jeg da, hvad er. Til gengæld ved jeg også, at de begge er tørlagte og ikke kan drikke så meget som en dråbe alkohol uden at falde i hullet igen – så at sige. Så hvad pokker skal de med et vinskab?
Men det gik nu op for mig. Det handler simpelthen om at HAVE det, så andre kan se det. For de to er det den rene luksus at kunne vise velstand frem. Og det ser da også godt ud:
Uha – det bliver en interessant jul igen i år, når de store luksuspakker skal pakkes ud den 24.