Han er noget af en tryllekunstner med en fodbold, ham Martin, var min første tanke, da jeg var til den første træningsaften i den lokale fodboldklub i byen, hvor jeg flyttede til for nylig. Efter træningen spurgte jeg lidt forsigtigt en af de andre, Søren, om Martin ikke spillede på et noget højere niveau end klubbens bedste hold, der spiller i serie 2. Min egen vurdering var, at han havde chance for at gøre karriere som professionel.
Søren forklarede mig, at Martin ganske rigtigt var længder foran os andre, men han havde ingen muligheder for at spille på et højere niveau, for på grund af hans sukkersyge kan han ikke holde til at spille mere end maksimalt en halvleg ad gangen.
Jeg bemærkede, at Martin bestemt ikke lignede en syg mand, men Søren forklarede, at Martin lider af diabetes 1, som han fik konstateret allerede som 10-årig. Men Martin har lært at leve med sin sygdom, og han vil bare ikke finde sig i, at der er noget, han ikke kan deltage i, så han har indrettet sig sådan, at han kan leve så normalt et liv som overhovedet muligt.
I omklædningsrummet efter træningen tog Martin en blodsukkermåler frem og målte mængden af blodsukker. Det skal han gøre efter fysiske anstrengelser, fordi blodsukkermængden ofte kan ændre sig dramatisk efter fysiske udfoldelser, og hvis det sker, skal han være parat med en indsprøjtning af insulin.
Siden har jeg lært Martin at kende som en frisk fyr, der nægter at lade sig kue af sygdommen.