Nu skulle det være, der skulle ryddes op i skabe og skuffer, for jeg er i pladsnød og har en mistanke om, at meget af det, der fylder i min lejlighed, er ting, som egentlig bare skal smides ud eller køres til genbrug. Desværre er jeg en person, som helst ikke skiller mig af med ting, som har en historie og dermed en venerationsværdi for mig, det bærer min lejlighed også præg af. Men på grund af overfyldte skabe og skuffer besluttede jeg mig for at bruge en weekend på en professionel oprydning og fortalte mig selv, at det, jeg ikke har brug for, skal smides i containeren nede på hjørnet eller afleveres i genbrugsforretningen.
Så langt så godt. Det viste sig selvfølgelig, at jeg ikke kunne nænne at smide mine gamle kladdehæfter, mine børnebøger, mine første par sko og alle mine gamle grammofonplader ud. Og da jeg faldt over boksen med breve helt tilbage fra min barndomstid, kom jeg til at bruge en hel eftermiddag på at sidde og læse brevene fra ferier med og uden mine forældre, kærestebreve og fortrolige breve fra mine veninder. Jeg kunne simpelthen ikke smide det ud, jeg oplevede, at alt det, jeg havde i boksene, var min historie, men jeg kan den dag i dag ikke redgøre for, hvad alt det ragelse skal bruges til i fremtiden. Så jeg pakkede det hele ned igen.
I en pose i klædeskabet fandt jeg et patchwork tæppe, som jeg havde glemt alt om, et tæppe som var beregnet til min niece, som nu er fem år, men et eller andet er kommet i vejen, så mit patchwork (jeg elsker den her butik med patchwork) er aldrig blevet gjort færdigt. Egentlig havde jeg glemt alt om dette patchwork, men nu, da jeg fandt det halvfærdige tæppe, husker jeg tydeligt, hvor mange timer jeg brugte på det, da jeg fik at vide, at min søster var gravid med en pige.
Det tæppe, jeg havde besluttet mig for at sy i patchwork, var i mørkerøde og lyserøde nuancer, og jeg købte patchwork stof og sytilbehør til patchwork i en butik, som ikke eksisterer i dag. Af en veninde lånte jeg patchwork mønstre til babytæpper, og dengang sad jeg og klippede delene til mit patchworkarbejde ud i karton. I dag kan man købe skabeloner i karton til at sy stoffet omkring, og sådan er udviklingen, alt bliver heldigvis nemmere og mere simpelt at fremstille og dermed meget mere professionelt. Jeg kan i hvert fald huske, at jeg brugte timer på at klippe skabeloner ud til mit patchworkarbejde og det var desværre ikke altid, at jeg var nøjagtig nok.
Da jeg fandt det halvfærdige tæppe, besluttede jeg mig for, at tæppet skal færdiggøres, og så må resten af mine ubrugelige ting vente, så jeg sidder nu og syr patchwork til et tæppe, som godt nok ikke bliver til min niece, det er hun blevet for gammel til, men en af mine veninder barsler lige om lidt med en pige, så tæppet bliver en dåbsgave, som jeg håber falder i forældrenes smag. Og du kan selv lave patchwork hjemme – du kan faktisk købe det hele online for eksempel her.