Siden 1. maj har jeg spekuleret på, hvordan jeg kan få min studiestøtte til at række, for lige nu har jeg ikke anden indkomst end SU. Jeg blev afskediget fra et godt fritidsjob i Fakta på Gammel Køge Landevej, for butikken lukkede, og dermed var der ikke mere arbejde til mig, og selv om jeg har søgt efter job mange andre steder, er det ikke lykkedes mig at få bare få timers arbejde nogen steder. Der er åbenbart ikke job til alle studerende, og jeg er da heller ikke den eneste her på kollegiet, som savner et studiejob, men vi er enige om at holde modet oppe og hjælpe hinanden så godt vi kan.
Men nu har jeg fået en ide, jeg vil til at fremstille smykker, og måske vil min vende Lotte være med i projektet. Materiale til smykkefremstilling er ikke ret dyrt, i øvrigt er der også ting i naturen og omgivelserne, der kan anvendes som pynt i smykker, det er kun fantasien, der sætter grænser.
Ideen går ud på at forsøge at sælge smykkerne ved diverse events, koncerter og lignende men også på gaden. Selv om jeg godt er klar over, at man skal være registreret, og at gadesalg er forbudt, vil jeg tage chancen. Jeg tror nemlig, at jeg kan sælge de hjemmelavede smykker billigere end i diverse forretninger og boder, hvis jeg indkøber billige smykkematerialer og især billige perler.
Jeg har luftet ideen for min veninde Lotte, hun vil tænke over det men synes, ideen er værd at afprøve, men hun er ikke enig i at anvende billigt materiale, hun mener ikke, at billige smykkelåse og billige perler er holdbare, det er dårlig kvalitet, siger hun. Lotte er meget retskaffen, det er jeg sådan set også, men for at overleve, må man af og til tage en chance, og jeg er mere og mere opsat på at prøve lykken med smykker.
På nettet har jeg fundet en butik, som sælger materialer til smykkefremstilling, og der fik jeg øje på at de forhandlede friendly plastic, en fast plade i forskellige farver og mønster, som skal blødgøres i lunkent vand, inden det formes til et vedhæng, pynt på en ring og meget andet, så jeg bestiller en enkelt pakke friendly plastic i første omgang for at afprøve det. Til min nye smykkefabrik bestiller jeg også smykkelåse og randsyet lammeskind – se den slags her, for jeg har en model til et smukt men særpræget armbånd, som jeg er sikker på bliver et hit blandt de unge piger.
De smykkelåse, jeg har bestilt, er af de billigste, jeg har set, men da jeg jo har et skrabet budget, er jeg nødt til at prioritere det materiale, som fanger blikket, og skære ned på udgifterne til de noget dyrere magnetlåse, især de rustfri magnetlåse er kostbare.
Når varerne kommer med posten, får jeg travlt med at producere et varelager, og jeg satser på at have flere gode smykker, som jeg kan sælge til Grøn Koncert om to uger. Dejligt at se frem til at tjene penge igen.