Forår. Dejligt. Hvad mere kan man ønske sig? Vi må gerne opholde os udenfor. Og vi må gerne udøve sport udenfor. Så jeg tog mig sammen og meldte mig ind i den lokale klub. Men det lader til, at det bliver et medlemskab på kort tid for mit vedkommende. Efter 2 træningstimer her jeg, nemlig allerede udviklet en tennisalbue som jeg fandt ud af her: https://copenhagenphysio.dk/tennisalbue/. Bogstaveligt talt. Jeg har tidligere spillet meget tennis. Men da jeg for en del år siden fik en tennisalbue, stoppede jeg. Indtil jeg meldte mig ind i klubben igen her i sidste måned.
Inflammation
Nu er det jo sådan, at tennisalbuer faktisk er en inflammation i senerne i armen – især omkring albueleddet. Når man har haft sådan en skade, så er det altså et ømt punkt – også efter man er kommet sig over skaden. Og det er lige det, der karakteriserer min tennisalbue. Det er med andre ord en gammel skade, og den er brudt op igen. Det sker. Især hvis man ikke passer på. Og det må jeg indrømme, at jeg ikke gjorde. Jeg er et fjols. Nu skal jeg til at lede efter et sted, hvor de er specialiseret i behandling af tennisalbue. Og det kan være lidt svært at finde. Især når man har stærke albuesmerter.
Hvad med genoptræning
Men jeg har fyldt mig med smertestillende midler. Det har betydet, at jeg kunne holde ud at sætte mg ved min computer og finde en god behandler, der ved noget om sener, leddenes muskulatur og albuesmerter. Jeg har fået tid hos hende i morgen. Jeg håber virkeligt, at hun kan hjælpe mig igennem den proces, jeg skal ind i. Jeg ved jo, at det kommer til at handle om, at jeg skal være tålmodig og gå i langsom genoptræning, efter at albuen har hvilet i tilstrækkelig lang tid. Ærlig talt, så føler jeg, at jeg bliver snydt for endnu en sommer på tennisbanen. Det kan komme til at tage rigtig lang tid, inden albuen er kommet sig så meget, at jeg kan gå i genoptræning.
Selvmedlidenhed
Det nytter ikke noget at sidde her og hyle af selvmedlidenhed. Jeg vidste godt, at jeg skulle passe på og starte langsomt op igen. Det gjorde jeg bare ikke. Så jeg må vælge at se det hele fra den positive side: Det bliver snart sommertid. Og hvis jeg ikke selv kan spille tennis, så kan jeg da sætte mig og se de andre spille. Og hvis jeg skal have armen i slynge i lang tid, så er der vel ikke noget i vejen, for at jeg går lange ture og nyder skoven vel? Jeg må bare se at komme igennem den her periode og, så være god til, at samarbejde med den behandler. Det er nok det bedste jeg, kan gøre for mig selv. Og så kan jeg da håbe på, at jeg kan komme til at spille tennis igen til efteråret. Ak, den tennisalbue kunne jeg godt være foruden. Men nu er den her altså. Og så må jeg bare sørge for at få det bedste ud af sommeren, der kommer.