Udlejning af en bolig

Hvor heldig kan man tillade sig at være, var min første tanke, efter at jeg tidligere i dag var oppe at se på en lejlighed, som nu bliver min fremtidige bolig. Baggrunden er, at jeg i flere uger har søgt med lys og lygte efter en lejlighed i Aarhus, fordi jeg skal flytte til den jyske hovedstad i forbindelse med et ny job, jeg har fået.

Trods ihærdig søgen på nettet og hos ejendomsmæglere lykkedes det ikke, men da jeg så i dag var inde i Aarhus og spadserede en tur, fik jeg øje på et skilt i et vindue med teksten ”Lejlighed til leje”. Jeg nærmest styrtede op ad trapperne og ringede på døren til den pågældende lejlighed, og det viste sig at være en ældre dame, der var kommet i den uvante situation at skulle udleje lejlighed for første gang i sit liv.

Det var ikke hendes egen lejlighed, men nabolejligheden, det handlede om. Damen fortalte, at hun ejer ejendommen, men efter hendes mands død har hun ikke selv prøvet at udleje bolig nogensinde, så hun indrømmede blankt, at hun var lidt usikker på situationen.

Jeg beroligede hende med, at jeg på ingen måde vil være en vanskelig lejer, og da lejligheden passede fint til mine behov, blev vi hurtigt enige om, at jeg skulle flytte ind.

Min nye husvært var meget tilfreds med, at hun ikke skulle bruge mere tid på udlejning af lejlighed, men jeg mener nu, at det er mig, der er den heldige i den situation.