Firmaets direktion orienterede for en måned siden om, at de tre datterselskaber og vores firma skal etableres i en enhed. Det nye firma skal ligge i Holstebro, og sammenlagt bliver vi nu tre gange så mange medarbejdere. Da vi blev orienteret om sammenlægningen, gik der nogle dage med usikkerhed, især fordi mange af os tænkte på, om vi kunne bevare vores job, og hvordan ville den nye arbejdsplads være. Kunne vi opretholde det gode, sociale fællesskab, vi indtil nu har haft i firmaet i Skive, ville nogle af os få nye arbejdsopgaver og måske ændrede arbejdstider. Hvordan skal vi indrette os rent fysisk, hvem bliver min arbejdskollega, og mange andre tanker flyver gennem hovederne på os.
Jeg er ansat i firmaets HR afdeling i Skive, og da vores afdeling er den største i de tre datterselskaber, har jeg fået til opgave at arrangere en miniferie kombineret med et wellnessophold og god mad. Jeg har forstået det sådan, at de tre direktioner vil forkæle medarbejderne og samtidig lægge op til en form for ”come together session.”
Denne seance har jeg ikke med at gøre, men jeg skal finde det rette sted i Jylland og sørge for at booke 250 mennesker til en miniferie med wellness, fuld forplejning og mulighed for et lokale, som kan rumme os alle til en seance, som direktionen planlægger, og de har sikkert entreret med en Guru på området, som hedder samdrift. Det bliver en spændende opgave, og jeg glæder mig faktisk til, at vi tre selskaber forenes i en enhed. Mon Tambohus kunne være et godt bud?
Og et lille tillæg:
Endnu engang er vi kommet hjem fra en dejlig miniferie på et hotel i Jylland. Vi har siden 1971 været på miniferie samme sted en gang om året i maj måned. Årsagen til, at vi benytter det samme hotel hvert år, er, at vi sad fast i sneen under den voldsomme snestorm, der hærgede landet for mere end 40 år siden. Vi havde været på weekendophold i Hjørring hos min søster og svoger og havde vores to små børn med. I løbet af søndagen kunne vi se, at snevejret tog til og derfor kørte vi hjem tidligere end planlagt.
Den første del af køreturen gik langsomt, men der var ikke driver på vejen, så vi regnede bestemt med, at vi kunne være hjemme i Tønder inden aften, men vi blev klogere. Midt i Jylland kørte vi op bag en lang kø på hovedvejen, der var ikke andet at gøre end at vente, til vi kunne komme videre syd på. Der gik et par timer, og heldigvis havde min søster givet os lidt proviant med til turen, for børnene begyndte at blive sultne. Efter at have fået chips og mariekiks faldt de i søvn på bagsædet og sov, indtil vi landede i en snedrive længere nede ad hovedvejen.
Vi var heldige, for vi fik af en anden bilist at vide, at der var mulighed for overnatning på et hotel 500 meter fremme.
Vi måtte blive på det hotel i to nætter, og det er det hotel, vi vender tilbage til hvert år.